Kuthumi

 

Kuthumi – Billedet er malet af kunstneren Peter Fich Christiansen

Kuthumi – Billedet er malet af kunstneren Peter Fich Christiansen

 
Kuthumi er verdenslæreren, han forener østens og vestens tankegang. Kuthumi ser som en af sine væsentligste opgaver at få menneskeheden til at betragte sig som en enhed, ligesom han medvirker til at åbne menneskers hjertechakra.

Kuthumi har bl.a. inkarneret som den græske filosof Pythagoras og som Apostlen Johannes – en af de tre apostle, som stod Jesus særligt nær. Og som han selv skal have fortalt om mødet med Jesus: – Han var rar og med et indre lys, så man fik lyst til at følge ham til verdens ende. Hvor han var, lyste du også selv op. Han kunne også blive vred, når han så den uretfærdighed, der var omkring os, for han var menneskelig, som vi var og bestod af alle kødets følelser. Men han var i stand til at overkomme sin vrede, hvorimod vi andre havde svært ved det, så ser I , vi kender og forstår jeres problemer, for vi husker vores egne.

Senere inkarnede han som Frans af Assisi, hvor han besluttede at efterleve evangeliet bogstaveligt. Han gav al sin ejendom til de fattige og levede en tid som eneboer, inden han drog ud for at prædike og lave socialt arbejde. Han blev grundlægger af Franciskanerordenen. St. Francis’ bøn hører man stadig bl.a. ved James Twymans fredskoncerter: Lord, make me an instrument of your peace. (Se hele fredsbønnen her)

Kuthumi har levet som Shah Jahan og byggede, til minde om sin hustru, et af verdens vidundere, Taj Mahal i Indien.

Endelig levede han som Tibetansk munk i Himmalaya, hvor han arbejdede sammen med grundlæggerne af Teosofien.

Gennem en kanalisering af Ruth A. Craig blev den opstegne Mester Kuthumi spurgt om, hvorfor han stiller sig til rådighed for det arbejde, han gør. Hertil svarede han:

– Jeg gør dette arbejde, fordi vi som medlemmer af Adam Kadmon racen er i en sammenhængende række af forandring og udvikling, og ingen af os kan klargøres fuldstændig, indtil vi alle er klargjort. Energierne er sådan på nuværende tidspunkt, at det er et netværk af energi, om du vil, hvor betingelserne skal være til stede for at foretage en stor forandring på vores gennemsnitlige bevidsthedsniveau som slægt. Så mens vi arbejder og klargør os individuelt, skaber vi en afgørende energi, hvis tilstand derved tillader transformation og forandring. Når denne energi er omfangsrig nok, så vil slægten som helhed, have mulighed for at lave et kvantespring fremad.

Ingen af os kan klargøres og fjerne os fra det, som vi er en del af, for vi er alle forbundet. Så jeg stiller mig selv til rådighed for, at hver enkelt kan klargøres, gøres bevidst om erfaringer og hvad, de vil, og hvad de prøver at opnå i deres udviklingsproces. Efterhånden som klarhed bliver fremherskende, vil flere og flere begynde at blive klargjort, og det vil være muligt for den enkelte at bevæge sig mere effektivt fremad i processen, og slægtens bevidsthed vil så som et hele transformeres og forandres.

Hvad forlanger du af dem, der vælger at arbejde sammen med dig?

Ganske enkelt, at de gør arbejdet og bliver mere ansvarlige overfor deres egen proces. Der er ikke andet at bede om. Vi er alle sammen om dette. Det er mit job, mit arbejde, mit ansvar. Det er, hvad jeg gør.