Gautama Buddha

Billede af Buddha af Peter Fich

Billede fra danielofthesun.worldpress.com

 

Gautama Buddha holder embedet som Verdens Herre.

 

Det er det højeste embede indenfor Jordens spirituelle hierarki.  Man siger at han fik overdraget denne stilling af Sanat Kumara en gang i 1956. Gautama Buddha var sammen med Maitreya en af de første der responderede på Sanat Kumaras bøn om assistance til  Jorden og menneskeheden, den gang hvor  Atlantis sank i havet for omkring 11000 år siden.

Det siges at han var den første af de 29 Zarathustras, at han var Hermes, ”al visdoms fader” i  det gamle Ægypten, og at han var Orpheus I Grækenland.

Buddha inkarnerede for sidste gang som prins Siddharta Gautama på 500-tallet f. Kr i Indien/Nepal. Buddha var af adelig herkomst. Han stammede fra den fornemme Shakyaslægt, der havde hjemsted i Himalayaområdet i den sydlige del af det nuværende Nepal. Han kaldes i Østen for Shakyamuni, der betyder ”vismanden fra Shakyamuni slægten”. Navnet Gautama eller Gotama,  betyder “den herligste på Jorden”.  Siddharta Gautama  var det første menneske som opnåede Buddha status. Førhen havde det altid været et stjernemenneske fra en anden planet der havde haft den rolle på Jorden.

Siddharta  mødte 4 afgørende syn der ændrede hans liv for altid. Han mødte en affældig gammel mand, en syg, et dødt forladt lig og en hellig mand. De gjorde at han indså at fødsel , sygdom og død er en del af livet og at vi hænger fast i inkarnationernes og karmas hjul.

Han opgav som 29 årig sin status, sine privilegier, sin kaste, sin kone og sine børn til fordel for et liv som vandrende, hellig mand. Ved 35 år alder opnåede han oplysning ved  Botræet i Bodh Gaya som stadig er et af de hellige buddhistiske pilgrimssteder.

Buddha er en titel der betyder en oplyst eller opvågnet .  Buddha er altså som betegnelse sammenlignelig med Lama eller Pave og egentlig ikke knyttet til en bestemt person.