Budskab fra Gudinden Freya

Sendt

Kanalisering af Kryon

Budskab fra Gudinden Freya

Kryon gennem David Brown den 19. sept 2012 i Riga Letland

Kanalisering af Kryon

Velkommen kære venner, JEG ER Kryon af Magnetisk tjeneste.

 

Det er vidunderligt igen at være i Riga, i Letland, for der er megen kærlighed og mange ændringer på vej til dette lille baltiske land. Faktisk er der rigtig meget kærlighed og mange ændringer på vej til mange mange steder. De gamle magtfulde lande vil gøre hvad de kan for at fastholde deres magt, men i takt med at folk lærer eksistensens kraft og visdom at kende, og genlære Den Hellige Grals hemmelige mysterium, så vil verden endnu engang begynde at blive fri, og mennesker vil endnu engang være frie: frie fra et system som ikke virker for nogen, end ikke for dem, som ser ud til at vinde med systemet. Jeres essens er kærlighed; det eneste der kan få jer til at føle jer hele og fuldstændige og lykkelige er kærlighed, det er at blive og være hel og fuldstændige. At vide at I er på en rejse for at blive hele og fuldstændige vil gøre jer tilfredse. Ved at være hele og fuldstændige så er I permanent tilfredse. Når I er hele og fuldstændige flyder kærligheden altid, jeres vibrationer går højere og højere op, og I flytter til et sted, hvor I kan udvide jer, til et kærlighedssted, og glæden og friheden vil blive ved med at flyde.

 

Vi er endnu engang tilbage i Letland og dette land er meget tæt på de hedenske guder. Sidste gang talte den mægtige Thor, og denne gang skal I tale med Freya, som er en Gudinde. Vi introducere jer igen for jeres Guder. Der er mange flere guder end kun én, og der er en grund til at have mere end én Gud. Den første er, at I er her for at heale hele jeres familiekonstellation. I er skabt i det Guddommeliges billede. Det Guddommelige er både maskulint og feminint, det er både mand og kvinde. Og der er mange aspekter i det maskuline, i manden, og der er mange aspekter i det feminine eller i kvinden.

 

Derfor vil vi præsentere jer for en feminin Gud – Gudinden Freya, og hun vil fortælle jer om kærlighed og kærlighedens frie flow.

 

”Vær hilset kære venner, for jer er Freya. Jeg er Kærlighedens Gudinde, og jeg vil give jer kærlighed på en speciel, en flydende og kærlig måde. Jeg er feminin, som vandet i en flod, og jeg har mange måder at flyde på. Jeg har mange forskellige aspekter i mig, som en regndråbe der falder fra himlen, som en lille boblende bæk, eller jeg kan være som et vandløb på et bjerg eller et vandfald, eller jeg kan være som Daugava i Riga, som bevæger sig langsomt mod havet med megen power, meget kraft, men stadig i et konstant flow.

 

Den nye verden er på vej kære venner, og vi, jeres sande Guder, vender tilbage. Det er mig som skal lære jer at elske. Det er mig, som skal lære jer om mænd. Det er mig som skal lære kvinder at elske mænd, og lære mænd at elske kvinder; hvordan I skal flyde med det maskuline, for kærlighed er feminint og dette er det feminine flow. Det er derfor at vi startede denne kanalisering med at tale om vand og de forskellige former for flows. Når floden nærmer sig havet har den et meget langsommere flow. For det er her at I kan nyde den rejse I har været på. I kan se tilbage og se hvor langt I er kommet. I kan observere jeres prøvelser og besværligheder mens I langsomt bevæger jer tilbage til enheden.

 

Vi er ikke kommet for at tale ilde om andre Guder, men I er blevet snydt. I er blevet snydt for kærligheden. De imperier, som I lever i, tolerere ikke kærlighed. De hænger det i en fiskekrog lige foran jer, og frister jer med sex og smukke ting, smukke biler og smukke huse. Men kærlighed er kun en refleksion af disse ting. Kærlighed er en følelse; i dens feminine forme er det en følelse. Altid en følelse af at have det godt… altid at lade kærligheden flyde. Og fordi I så længe er blevet snydt for kærligheden, har I mistet jeres vej og mistet jeres retning, mistet jeres fodfæste. Og ting er som 8 tallet, vendt på hovedet – intet er som det ser ud til at være. Dette Jordplan er overhovedet ikke som I tror det er. Jeres bevidsthed er så lav, at I ikke forstår kærlighed. I er blevet ledt af folk som er grådige, og de elsker heller ikke. De ved ikke hvordan man elsker. Så de første der lærer at elske vil lære alle andre hvordan man elsker. Og dette vil være jeres arbejde; de fleste af jer i dette rum vil lære at elske meget hurtigt. I har allerede en anelse om hvordan man elsker.

 

Så luk jeres øjne og gå ind i jer selv. Kærlighed kommer fra hjertet. Tillad jeres hjerter at åbne sig endnu mere end de allerede er, og lad kærligheden flyde fra dit hjerte til alles hjerter i cirklen, og modtag den kærlighed i jeres hjerter, som kommer fra alle de, som er omkring jer. Kærlighed har også et andet flow – fra Moder Jord gennem jeres kroppe og tilbage til Den Himmelske Fader. Og så er der et andet flow – fra Den Himmelske Fader gennem jeres kronechakra, og alle de andre chakraer, ind i Moder Jord. Og når I er blevet meget bevidste begynder disse to flows at smelte sammen, og at flyd og at skabe. Og det er høj bevidsthed. Det er meget nemt at blokere for kærlighedens flow. Det kræver meget at forstå kærlighed. Samtidig er kærlighed meget enkelt  – kærlighed er kærlighed. Kærlighed er flow.

 

Vi ved, at I har hørt David forklare om den indre verden tidligere på aften. Når den indre verden engang kommer i harmoni, er dette hvad I kan forvente – et flow fra højre til venstre; hvor det højre er det maskuline og det venstre er det feminine. Disse to flows flyder gennem jer, og disse flows vil reflektere det maskuline og det feminine, manden og konen. Flowet fra Moder Jord til Den Himmelske Fader vil være Moderflowet – Moderes kærlighedsflow. Og fra Den Himmelske Fader gennem kronechakraet og gennem rodchakraet til Moder Jord – dette er et meget anderledes flow, med en anderledes betydning og en anderledes bevidsthed. I vil have dette flow jo mere bevidste I er om at give jer selv moderligt og faderligt omsorg. Og dette flow vil gøre jer mere trygge og mere sikre. Det vil få jer til at føle jer meget forbundet. Det vil få jer til at føle det som om I har en god forældreomsorg. Og I vil leve i overflod, for sand overflod kommer fra et flow fra Moder Jord. Og vi ved, at David perfekt har forklaret hvordan det gøres – at bringe den indre verden i en tilstand af enhed, helhed og fuldstændighed, hvorved I tillader den indre verden at reflektere Solsystemet. Og dette kræver kærlighed, og det kræver tålmodighed, og det tager tid. David er blevet meget æret ved at have de spirituelle guider, som han har, og han ærer dem ved at lytte til dem. Dette er ikke en nem rejse. Det tager tid, og det kræver tålmodighed. Og det kræver aktion, ikke reaktion. Det kræver, at I handler uden handling, bare observerer jer selv, konstant tager alting indad, at I altid går indad, altid flyder indad.

 

Den anden energi, det andet flow, vil give jer den højere vibrations ekstatiske type af kærlighed – når jeres mor og jeres far elsker hinanden som mand og kone, når I tillader sammenfletningen og lader det maskuline og det feminine flyde som to smukke floder, der fletter sig ind i hinanden. Vandet flyder altid, det stopper aldrig….. det flyder og smelter altid sammen, det flyder og smelter altid sammen… nogle gange mere, nogle gange mindre, men det flyder altid, altid, altid….Og dette kræver en masse indre arbejde. Men disse to ting sker mere eller mindre sammen, samtidig. Når moderen og faderen elsker hinanden som mand og kone udvikler de deres evner som mor og far i den indre verden, og så heales hele den indre familiekonstellation. Når hele familiekonstellationen er i perfekt harmoni med hinanden så er I den perfekte reflektion af Solsystemet. Når I kigger op på himlen, kigger I op på det Guddommelige, på Guderne, for planeterne og Solen – de har magt over jer. Når I er kommet til skade, og I er såret, har Universet magt over jer. Når I er hele og fuldstændige har Universet magt med jer. Det er hvad der menes med makrokosmos og mikrokosmos. Solsystemet er makrokosmos og I er mikrokosmosset af det. Indtil I bliver hele og fuldstændige vil I konstant blive ophidset af Solsystemet, for Solen og planeterne sender konstant energier, og manipulere konstant jeres følelsesmæssige tilstand. Når I er hele og fuldstændige vil planeterne give jer energi, hvilket tillader jer at udvide jer ind i Universet. Og kærligheden flyder konstant…. Når jeres indre familiekonstellation elsker hinanden vil I føle jer bløde og harmoniske, og I vil tiltrække blødhed og harmoni, og I vil blive bløde og harmoniske. Hvad I end fokusere på, hvad jeres drøm end er, vil jeres energi bevæge sig hen imod jeres drøm. Og dette er sket konstant gennem jeres liv, selv nu sker det, bortset fra, at nu har I negative kvaliteter og positive kvaliteter, og I skaber jeres virkelighed med begge sider af mønten. Jo mere hel og jo mere fuldkommen I bliver jo mere vil I skabe med mere af den positive energi. Når I bliver hele og fuldstændige vil I foretage et indre polskifte, hvor hele jeres krop skifter fra negativt til 100 % positivt. Og alle de energier som flyder og fletter sig sammen gennem jer, vil alle være positive energier, der skaber en positiv virkelighed.

 

For at kunne blive til en sommerfugl er I nødt til at gå igennem negativiteten. Det er jeres rejse, det er bare sådan det er. Der er en speciel måde at gøre det på, hvis I er et af de mennesker, som altid leder efter lyset. I bliver til et Møl som flyver omkring i mørket for at lede efter lyset. Nogle gange er disse lys nøgne flammer og I vil brænde jer. For at kunne blive til en sommerfugl går I ind og ud af mørket, ind og ud af mørket, ind og ud….. Og nogle gange føler i at I går op og ned, op og ned….. høj vibration og lav vibration… Men vi siger til jer: væn jer til det. Husk jer selv på at I er på vej til at blive en sommerfugl. Hver gang I bevæger jer ind i mørket og ud igen, er det som af give slip på et af de silketråde i puppen som svøber sig omkring sommerfuglen. Og jo mere I gør dette, jo mere fortrolig bliver I med processen, jo mere stoler I på og kan flyde med jeres liv. Men vi siger jer: tag det roligt, slap af, bare slap af…….. Vid at dette er en rejse, det er en indre rejse. Med energien som den er nu vil det måske tage to år fra start til slut, hvis I følger Kryons lære. Mange af jer har været på denne vej meget længere end det, og undre jer over hvorfor det tager så lang tid. Vi siger til jer: bliv ikke til et Møl. Tag nogle gange en anden rute – bliv til en sommerfugl. Gå igennem mørket uden at lede efter lyset men vel vidende at lyset er på den anden side. Bare slap af…. Tag tid ud af jeres liv og genopbyg jeres indre familiekonstellation, arbejd altid med det maskuline, altid.

 

Jeg er Gudinden, det feminine. Jeg har brug for bredderne, jeg har brug for strukturen for at kunne flyde. Jeg har brug for at blive holdt om. Jeg har brug for at blive guidet tilbage til havet, tilbage dertil hvor jeg kom fra. Jeg ønsker at nyde den rejse. Jeg ønsker at føle en dyb, stærk, kraftfuld guidning. Jeg ønsker at føle mig tryg og sikker, og vide at jeg bliver guidet, føle at jeg er blevet guidet. Og jeg har brug for det maskuline til at flyde imellem. Jeg ved at I altid bruger denne analogi i jeres kanaliseringer – men vi har brug for bredderne og parametrene til at flyde imellem.

 

Der er mange fælder på denne rejse til bevidsthed, for det meste fordi jeres ledere på denne planet ikke ønsker at I bliver bevidste. Hvis I var bevidste ville de være hjemløse og arbejdsløse fordi I skaber en smuk virkelighed ud fra ren kærlighed. I har ikke brug for ledere. Når I er på det niveau af bevidsthed bliver I ledere, og I vil lede de andre ind i bevidsthed. Det er hvad ledere gør: guider jer ind i bevidsthed. Og I er blevet svigtet dybt af jeres ledere, de har ikke ledt jer ind i bevidsthed. De har ledt jer i armene på Rex Mundi, for ligegyldig hvad I laver på denne Jord, så skal I betale. Det er ligesom mafiaen med beskyttelsespenge – der er ingen forskel. Men når kærligheden flyder er I frie fra alt dette. I holder jeres brødre og søstre i hånden og I guider dem tilbage til enhed og til kærlighed. Og så har I jeres overflod, I har alle de ting I drømmer om, og når I ikke har dem, er de i gang med at blive manifesteret, og I vil nu følge jeres natur. I vil ikke kende til ”vil have” eller til mangel – det er umuligt hvis kærligheden flyder. Der er så meget energi på denne planet: vinden, solen, bølgerne og mange mange andre muligheder, nogle er der tænkt på, andre er det ikke. Nogle af dem kan ikke bare kontrolleres, og kontrol er den gamle verdens energi. Og vid at I ikke kan kontrollere kærlighed. I kan kun guide den og lade den flyde. Både mænd og kvinder har brug for at kunne guide kærlighedens flow. Når I har det i jeres indre verden, har I det også i jeres ydre verden.

 

Så føl vores kærlighed. Føl den feminine kærlighed som vi bringer jer i aften. Føl vores blødhed… føl vores kærlighed….. Og tillad jer selv at blive blødere og blødere. I blødheden er I modtagelige. I modtager alt det Universet har at give. I er det som Universet har at give. Og efterhånden som I bliver vant til denne kærlighed, og kærligheds flow, vil I lære mange mange tricks, mange mange ting – ting som I i øjeblikket ikke engang kan drømme om. Men I vil lave magi med denne kærlighed. Og husk altid at magi er den fysiske manifestation af den Guddommelige kærlighed. Universet, jeres Skaber vil have at I bliver magikere – kærlighedsmaskiner og magikere, som konstant skaber magi med kærlighed, som skaber et smukt billedtæppe af et kærlighedsfyldt liv.

 

Vi beder jer bare om at mærke jeres kroppe med intentionen om at blive blødere og blødere, og blødere…..Hårdhed kommer kun fra det at være såret. Lad blødheden opløse hårdheden. Hårdhed kan ikke opløse blødheden. Blødheden opløser altid hårdheden. Som småsten i floden – floden gør altid småstenene glatte, den gnider altid de skarpe kanter af, så småstenene bliver bløde at røre ved, og med tiden opløser den småstenene, så de bliver til blødt sand. Bliv blødere og blødere….. Føl min kærlighed for jeg er Gudinden Freya. Føl min kærlighed……. føl min kærlighed….. føl min kærlighed. Bliv blødere og blødere. Jeres drømme er i blødheden, alle jeres drømme…… Og min blødhed vil opløse jeres hårdhed. Påkald mig når I ønsker det…. for det feminine er til for at være blød, og blødhed må flyde sikkert og trygt mellem en maskulin struktur.

 

Og i dette rum i aften er det sikkert at blive blød…… blød som regndråberne…. blød som en blomsts kronblade….. blød som en sommerbrise….. blød som havet i troperne… varmt og blødt… Dette er hvad kærlighed er – varmt og blødt…. Svaret på ethvert problem. Bare tillad varmen og blødheden at flyde.

 

Denne blødhed har en speciel plads – der skal passes på blødheden og kærligheden, der skal sørges for det. Min kærlighed skal passes på af det maskuline. Derfor bragte vi jer sidste gang Thor, uden Thor er jeg intet. Jeg er bare et flow uden guidning, uden at blive holdt om. Så tillad Thors energi at komme ind i jeres kroppe. Vi mærker jeres frygt for denne blødhed. Lad Thors energier flyde ind i jeres kroppe og lad Thor være det maskuline  flow, og jeg, Freya, vil være det feminine flow. Bare tillad jeres kroppe at gøre det der skal gøres. Og vi vil være stille for en stund så I kan have denne oplevelse, for vi kommer alle tilbage – ikke kun Thor og jeg, men alle fra Gudekredsen. Vi kommer tilbage for at lære jer at være magiske og ekstatiske, fuldstændig umulige at lede, at være frie og i live. Som vinden og bølgerne….. frie…. flydende… blæsende…..

 

Vi tager jer til en anden verden kære venner, jeres drømmes verden, og til en verden ud over selv jeres vildeste drømme. Men husk på, jeg er det feminine, og jeg vil altid have brug for det maskuline. Jeg vil have ham, og jeg vil have brug for ham, og det er præcis det sammen for ham, for det maskuline vil have mig. Jeg gør hans liv spændende, værd at leve. Og jer er meget fræk, jeg har mange kneb, som jeg benytter mig af for at holde ham interesseret. Vi hører sammen, skaber en guddommelig dans, som et mysterium af det dybeste af det dybeste af intriger. Jeg er en labyrint af intriger og mystik som konstant har brug for det maskuline til at udfolde mig, for det er den jeg er – jeg er det ukendte, og jeg ønsker at blive kendt. Og jeg vil lege med det maskuline, tricke ham, manipulere ham – nogle dage; andre dage vil jeg elske ham, jeg vil værdsætte ham. Jeg vil altid være anderledes, aldrig den samme, for jeg er en labyrint af intriger og mystik, som venter på at blive udforsket.

 

Gå i fred, og Gud velsigne jer, for jeg er den smukke Freya, jeres Kærlighedsgudinde, som ligger i den mægtige Thors arme. Tak til jer og far vel. Men ikke i for lang tid – vi vil snart vende tilbage for at blive. Tak til jer alle”

 

Sådan kære venner, det var Freya, og den mægtig Thor. I er ved at lære sandheden om jeres eksistens, og I bliver endnu engang velsignet med sandheden.

 

Gå i fred, og Gud velsigne jer for nu takker Kryon af.

 

Tak til jer alle.