Kraften ved at modtage kærlighed

Sendt

Kanalisering af Ærkeenglen Gabriel

Kraften ved at modtage kærlighed

Kanaliseret gennem Shanta Gabriel den. 10. februar 2012

www.thegabrielmessages.com

Oversættelse af Åse Andersen www.balanceklinikken.dk

Kanalisering af Ærkeenglen Gabriel

I modtager altid Guddommelig kærlighed, hvad enten I “tuner ind” eller ej. Forestil jer, hvor meget større kærligheden kan blive, når I bevidst lægger mærke til flowet af guddommelighed inden i jer.  Denne indtuningssproces er ikke svær, men det kræver påmindelser og bevidsthed at tage de krævede skridt, når I er midt i jeres travle liv.
Overflod af kærlighed venter på, at der åbnes en dør til bevidst opmærksomhed. Hvis I kan sænke farten på jeres livs fremadbevægelse nok til at trække vejret og modtage denne kærlighed, er der et niveau af indtuning for jer. Denne handling vil bringe jer en følelse af beskyttelse og velvære, der tilføjer en dimension af glæde til hverdagslivet. Hvis I tillader jer det øjeblik til at modtage Guddommelig kærlighed, kan I åbne for jeres opmærksomhed, så I kan modtage den guidning, I ønsker for enhver situation i jeres liv.
En verden, der ændrer sig hurtigt, kræver af alle mennesker, at de lever fra en hævet tilstand af opmærksomhed, hvis de ønsker indre harmoni. I har ofte ikke mulighed for at bruge lang tid på at trække jer tilbage til naturlige omgivelser eller dyb ensomhed. Når man ønsker en mere dyb forbindelse til spirit, er der brug for et sted til øjeblikkelig indtuning. Efterhånden som energifrekvenserne øges på planeten, kan det give forstyrrelse i nervesystemet, mens kroppen tilpasser sig. I kan føle det, som om der er for meget ”strøm” i jer pga flowet af hævet energi i jeres kredsløb. Denne følelse kan fortolkes som uro eller en trang til hektiske bevægelser.  Det kan være nødvendigt for jer at tage store livsbeslutninger med meget lidt information og på kort tid. En dyb følelse af centreret sandhed og forbindelse til jeres indre guidning vil langt hen ad vejen lette sindet, der er ængsteligt midt i det ukendte.

Hjertets åndedrag

At bruge tid til at skabe denne dybe forbindelse kan synes altafgørende lige nu. Det er ofte nyttigt at skabe en fantasiscene, et fredfyldt sted, hvor I kan løfte sindet bort fra dets byrder i øjeblikket. For mange vil det at have en fysisk handling, der kan gentages, give en forbindelse, der transscenderer sind, krop og ånd.  At gøre begge dele kan gøre jer frie til at komme ind i en ny betinget tilstand af harmoni på meget kort tid. Når sindet er hektisk, så kan det at flytte jeres hænder til hjertet og trække vejret ind i håndfladernes varme starte en proces, der i fysik er kendt som ”entrainment” (direkte oversat: Det at gå ind i eller anbringes i et tog. I fysik dækker det f.eks., at to penduler påvirker hinanden til at svinge i takt ). Spirituelt indtuner I hele jeres væsen til jeres hjerteslag, som forbinder jer dybt til Guds kærlighed. Efterhånden som jeres åndedrag bliver langsommere, begynder I at balancere jeres hjerteslag og jeres vejrtrækning. Dette rytmiske vejrtrækningsmønster vil begynde at berolige jeres sind og bringe en fornemmelse af harmoni til jeres krop på kort tid, når det bliver et velkendt ritual.
Mestre har givet mantraer, bønner eller ordforbindelser i århundreder til at åbne hjertet for Guds kærlighed. At bruge en ordforbindelse, når I trækker vejret ind i hjertet, giver jer hjælp, der bringer jer I en mere centreret tilstand. Undertiden er I måske kun i stand til at kvække ”Hjælp mig engle”. Alligevel, så vid, at hvad I end siger, er det nok, hvis jeres intention er at modtage kærlig støtte og vejledning i det øjeblik.
Nogle gange er det sværeste for et menneske at gøre det at være åben for at modtage og tillade kærlighed og understøttelse at komme ind i jeres liv. For at være i balance skal I være i stand til at både at modtage og give. Det er en af de vigtigste love i Universet, denne balance mellem at modtage og give. Der er hærskarer af engle, der venter på at hjælpe jer, hvis I bare beder om det. I har en guddommelig gnist af Gud, der forbinder jer til jeres mest hellige, evige selv i jeres væsen.  Når I modtager denne kærlighed med fuld opmærksomhed, vil I opleve en kolossal forandring indeni. Det kan føre til en følelse af harmoni og velvære inden i jer. I vil vide, at I er beskyttet og gives omsorg for evigt. Det er der alt sammen for jer, hvis I tillader jer at modtage hjælp. Nogle gange kan Universets støtte komme i form af en ven eller et familiemedlem. Det ledsager ofte et synkront øjeblik, hvor man er på det rigtige sted til den rette tid. Jeres villighed til at modtage er nøglen.

Det at øve sig i at modtage

Forestil jer, hvor anderledes I ville føle det, hvis I virkelig kunne tro på sandheden om, hvor højt I er elsket? Hvad hvis jeres krop kunne få en følelse af at vide dette dybt inde i jeres hjerte? Hvad hvis jeres sind kunne slappe af ved at vide, at I bliver vejledt, beskyttet og sørget for i al evighed?  Dette er muligt med en smule øvelse.  Eksperimenter med denne ide ved ofte at bruge et øjeblik på at anbringe jeres hænder på hjertet. Guds kærlighed består af guddommeligt lys og ren intelligens. At ånde den kærlighed ind i jeres hjerte så ofte, som I kan, starter en forbindende proces inde I jer, der muliggør en dyb indtuning til de Universelle principper om klarhed og visdom. I kan endda bede om, at disse kvaliteter af bevidsthed må være inde i jer. Indånd klarhed. Udånd forvirring. Indånd visdom. Udånd frustration. Indånd kærlighed. Udånd frygt. Indånd understøttelse. Udånd det at føle sig alene.
Jeres hjerte slår i enhed med Guds hjerte. Modtag fra kilden til Guddommelig Nåde fra dette sted inden i jer, og I vil modtage vejledning og kærlighed.  I kan have en følelse af at blive guidet til, hvor I skal gå hen. I vil vide intuitivt, hvem I skal tale med, og jeres indre sandhed vil blive mere klar. Gennem denne simple proces vil I have indtunet jer til en højere frekvens af energi, der tillader jer at leve i harmoni og at være på linje med det Universelle flow af intelligens og rette handling.
Hvis I har brug for ord at sige, idet I ånder ind i varmen i jeres hænder på hjertet, er her et forslag fra engledimensionerne: Guddommelige tilstedeværelse, jeg modtager NU din kærlighed og dit lys i mit hjerte.  Tak for at du vejleder og leder mine handlinger og tanker. Jeg er rettet ind på mit højeste gode, og jeg modtager taknemmeligt din støtte.
I kan afslutte med et traditionelt, bønligt ”Amen” eller endnu et Tak. Jeres taknemmelighed åbner døre til at modtage Guds kærlighed. Denne vågnende tilstedeværelse er mere tilgængelig end nogensinde før. Jeres hjerte har nøglen til den kærlighed og vejledning, som I altid modtager.  Det er op til jer til at…..Gør det således.
Shanta Gabriel
For Ærkeenglen Gabriel
Copyright © Shanta Gabriel. Disse budskaber kan deles, så længe de bruges i deres helhed og der gives passende anerkendelse for arbejdet. Jeg elsker, at folk er i stand til at dele arbejdet med andre. www.thegabrielmessages.com.