At trives i hjertet af Hellig bevidsthed

Sendt

Kanalisering af Ærkeenglen Gabriel

At trives i hjertet af Hellig bevidsthed

Kanaliseret gennem Shanta Gabriel den. 28. februar 2012

Oversættelse af Åse Andersen www.balanceklinikken.dk www.thegabrielmessages.com

Kanalisering af Ærkeenglen Gabriel

Kære,
Jeres hjerter vil give den vejledning, I søger, når I blander åndens verden og stoffets verden i jeres liv. Når I kræver enhed i en verden med polaritet, skaber det en styrket forbindelse til Kilden til alt Lys. Forøgede frekvenser af Guddommelig Kærlighed løfter jeres bevidsthed på måder, som tillader en større sandhed at dukke op fra jeres hjerter, sædet for jeres intuition. Bevidst at forøge energifrekvenserne, som I lever i, skaber klare intentioner, som lader det Guddommelige vide, hvad I er i stand til at erfare i jeres liv. Felterne for potentiale rundt om jer vil begynde at udvides eksponentielt.
Alt er frekvens. De forøgede energihastigheder, der øger bevidsthed, er så smidige, at ekstraordinære resultater kan ses i jeres liv på meget kort tid. , Det kræver, at I tager ansvar for jeres tanker og følelser på en sådan måde, at jeres magnetiske felt kun udstråler det liv, I vælger at leve i. Jeres hjerte er en kraftfuld guide i denne proces. Efterhånden som den menneskelige ekspansion ind i multi-dimentionel bevidsthed eksploderer det menneskelige hjertes og sinds arena, åbner nye chakraer sig i jeres væsen.
En af disse energicentre er det, der kan kaldes Det Hellige Hjerte. Det kendes også som Det Magnetiske Hjerte, Det Høje Hjerte eller Sjælens sæde. Dette energicenter, der findes bag brystbenet i området ved jeres thymuskirtel, kan åbne nye døre til Kristusbevidsthed. I kan øge frekvenserne i dette chakra ved bevidst at fylde dette område med Guddommelig Kærlighed hver dag som en spirituel praksis.
Bare forestil jer, at dette område indeholder en hellig beholder, som I kan fylde med Lyset af Guddommelig Kærlighed som en ren eliksir af Guds Nåde, en guddommelig substans.  Dette forøger ikke bare forbindelser til jeres intuitive viden og kreative bevidsthed, men jeres fysiske væsen vil også give genlyd af disse hævede frekvenser. I kan skabe et inspirerende billede af et smukt krystalbæger i området for jeres Hellige Hjerte. Mens I placerer jeres håndflader på jeres bryst og trækker vejret ind i dette område, kan I bruge en simpel bøn som f.eks.:
“Guddommelige Tilstedeværelse, for hvert åndedrag, jeg tager, så fyld mit Hellige Hjerte med Guddommelig Kærlighed og oplys mit hjerte ved din nåde. Tak.”
Jeres thymuskirtel responderer på dette Guddommelige Lys ved at udvides, så det kan tage mere Guddommelig Substans ind. Dette øger T-celle-tallet i jeres krop og styrker derved jeres immunsystem. Denne fremgangsmåde tillader jer at hjælpe jeres krop med at lære, hvordan den klarer de nye, hævede energifrekvenser, som Jorden har oplevet under hendes opstigningsproces.

Opstigningsprocessen

Jordens opstigningsproces begyndte at øges ved den harmoniske konvergens den 16. og 17. august 1987. I de 25 år siden da, er en umådelig oplevelse af hævet bevidsthed delt op i tre adskilte tidsperioder. Fra 1987 til 1996 var der en ti-foldig forøgelse af frekvenserne af accellereret energi hvert år. Der skete mange verdensændrende begivenheder, mens I var vidne til, at store dele af verden blev reorganiseret i mindre, frihedsorienterede lommer af uafhængighed. Dem, der er gamle nok til at huske de ændringer, der fandt sted personligt, kan måske huske de nye ideer, der syntes kosmiske i orientering så som bevidstheden om engledimensioner, der pludselig kom i forgrunden i folks bevidsthed. Selv om det blev udnyttet til finansielle gevinster, begyndte massebevidstheden at regne med tilstedeværelsen af engle-lysvæsener, der er her for at hjælpe med planetær evolution.
Opmærksomheden på at bevare og spare på Jordens ressourcer blev meget mere dominerende i bevidstheden hos mange mennesker ligesom de vejrændringer, der forekom. Begyndelsen af informationsalderen og internettet opstod. Mere information om, hvad der skete både på et kosmisk niveau og bag de fremherskende nyheder, begyndte at blive vigtigere.
Fra 1997 til 2006 blev energien forøget 100 gange hvert år, og folk blev mere bevidste om sandheder, som havde brug for at komme ud i det åbne, mistillid til regeringsinstitutioner vågnede. Krige blev hverdagsagtige og afspejlede det indre kaos i de fleste menneskers sind. Følelsesmæssige tilstande svingede efterhånden som frygtbaseret bevidsthed begyndte at fylde i flyruterne. Efterhånden som presset fra de hævede energifrekvenser fortsatte, fordybede folk sig i de nye teknologier. Skønt det ofte var meningen, at de skulle hjælpe med at håndtere masserne af information, er det af mange brugt til at vige udenom det stigende pres.
Fra 2007 til 2012 øges bølgerne af hævede energifrekvenser, der skubber til evolutionen af bevidsthed, for hver dag. Massebevidstheden om sammenhængen mellem vores virkelighed og vores tanker er blevet mere klar.  Der eksisterer større polariteter som det, der har været mørkt og skjult og blev bragt frem i lyset af bevidsthed. I processen er folk blevet så optaget af frygt for fremtiden eller for masseforandringerne, der sker i deres daglige verden, at nogle går glip af de chancer, der præsenteres af de højeste frekvenser af spiritualitet, der nogensinde har været kendt i verden. Måderne at klare et accelereret liv på ligger fuldstændig i de spirituelle områder. Mennesker bliver bedt om at bringe Guddommeligt lys ind i deres liv på en måde, der bringer mere forenklede og umærkelige ændringer. Mirakuløse hændelser, synkroniciteter og styrkede energisammenkoblinger tilvejebringes for dem, der lægger mærke til det.

Hvor kan jeg finde fred?

Verden kan være så travl og distraherende, at enkelheden af spirituel velvilje kan overses. Skønheden ved Sandhed og Kærlighed trampes ned i frygt for tab, når jeres største indvielse til højere bevidsthed på dette tidspunkt kan ligge i spørgsmålet: Hvor meget Guddommeligt lys kan jeg modtage, og hvordan ønsker jeg at ændre mit liv?
Intet kan opnås ved at bevæge sig hurtigere. At tillade jer selv de rolige øjeblikke, som jeres sjæl længes efter, kan skabe stor dybde og formål for liv. Disse tider kræver en integration af den accelererede energi, der nu flyder ind i jeres væsen. I kan endnu ikke bevæge jer med lysets hastighed, men I kan åbne jeres hjerte og sind for at modtage dette Guddommelige lys og så bruge det til at styrke og afklare jeres liv.
Det kræver, at I behandler jer selv med medfølelse og respekt. Der har aldrig været en tid som denne på Jorden, og I gør det bedste, I kan. Tro på jer selv og hav tillid til, at jeres intuition viser jer, hvad der får jeres hjerter til at synge af lykke. Jeres hjerte bliver jeres kompas i denne Ny Jord-tid. Brug det til at planlægge jeres tid på Jorden. Når I inddrager Kraften af Lys fra Guddommelig Kærlighed, giver det jeres krop og sind styrke til at reagere på den vejledning, der er tilgængelig I disse højere energifrekvenser. Lad jeres sind være åbent for tro.
De største udfordringer, I møder i jeres liv, kræver den største tillid til virkelig at vide, at den Guddommelige Tilstedeværelse ikke alene vil tage sig af jer, men af enhver situation I verden, som angår jer. I lever i et velvilligt Univers, og I har ubegrænset hjælp til at sætte jer i stand til at møde denne tid med vejledning, styrke. I er ikke alene, og mirakler venter på jeres invitation. Hvis I ikke har brug for Tro nu, HVORNÅR troede I så, I havde brug for det?
Copyright © Shanta Gabriel. Disse budskaber kan deles, så længe som de bruges I deres helhed og passende anerkendelse gives for arbejdet. Jeg elsker, at folk er i stand til at dele deres arbejde med andre. www.thegabrielmessages.com.