Gå i Skønhed, Lev i Tillid

Sendt

Kanalisering af Ærkeenglen Gabriel

Gå i Skønhed, Lev i Tillid

Ærkeenglen Gabriel gennem Shanta Gabriel den 22. marts 2012

Kanalisering af Ærkeenglen Gabriel

Oversat til dansk af Åse Andersen, www.balanceklinikken.dk

 

“Gå i skønhed, lev i tillid, og vid, at Guds velvillige kærlighed viser jer vej.”

Kære

Disse ord tydeliggør vejen til et sorgløst, glædesfyldt og fredfyldt liv.

At gå i skønhed betyder at betragte alt, hvad I ser med jeres hjerte og sind. Dette kan betyde at se ud over det, der på overfladen ser ud som disharmoni, og vide, at der er perfektion og skønhed i enhver situation. Der er skønhed alle vegne omkring jer, og nogen gange kræver det en bøn som ”Lad mig se skønheden her, Engle,” for at gøre dette tydeligt.

At gå i skønhed betyder at tillade jer at være opmærksomme på, at der er skønhed i denne verden, der kan boble op til overfladen, så I kan blive bevidste om den store skønhed i Guds skabelse. En blomst indeholder lige så meget af nøglen til universel viden som en hel mark af blomster

Gør alt, hvad I kan for at være opmærksomme på skønheden omkring jer og for at bringe mere skønhed ind I jeres verden. At bringe den ene blomst ind i jeres hjem kan gøre dagen lysere, da den spirituelle essens i den blomst fylder jeres verden. Se efter skønhed hver dag og vær taknemmelige for alt, hvad I finder.

At leve i tillid betyder, at dybt indeni er der en indre viden om, at I aldrig er alene, og at Englene arbejder for jer i jeres liv. Når I giver jeres liv til Gud og beder om, at det guddommelige må ske, kan I have tillid til, at det passende resultat vil ske i enhver situation for det højeste gode for alle, der er involveret. At leve i tillid betyder at acceptere det, der er åbenbart i jeres liv, og gøre krav på den Guddommelige Orden, som er naturlig i enhver situation. At leve i tillid betyder at tillade Englene at trøste og inspirere jer, så I kan modtage støtte i alle områder af jeres liv.

Når I ved, at Guds velvillige kærlighed viser jer vej, er der et sømærke af lys at følge. Denne kærlighed er den stærkeste kraft for bestandig i universet. Denne kærlighed skaber fred og harmoni i hjertet og sjælen for enhver person, der husker. Tillad tro på denne udtalelse at gennemtrænge hver celle i jeres væsen. I bliver altid vejledt af Guds kærlighed, og I er aldrig alene. I kan påkalde denne kærlighed til enhver tid, og vide, at den i sandhed er der for jer.

Så tillad denne udtalelse at blive den måde, I lever på. Tro vil skabe mere kærlighed, glæde og fred for jer på enhver måde.

Igen, kære, siger vi til jer:

Gå I skønhed, lev I tillid og vid, at Guds velvillige kærlighed vil vise jer vej.

Copyright © Shanta Gabriel. Disse budskaber kan deles så længe som de bruges I deres helhed og der gives passende anerkendelse for arbejdet. Jeg elsker, at folk er i stand til at dele arbejde med hinanden.www.thegabrielmessages.com.

Shanta Gabriel er en dygtig forfatter, lærer og healer, inspireret af hendes mange års studier af gamle healingsformer og af energioverførsel modtaget af hendes mester lærere. Shanta’s gave er overførslen af guddommelig inspiration til hverdagslivet. Hun er også forfatter til The Gabriel Messages. En bog med inspireret kommunikation fra Ærkeenglen Gabriel. Den tænder gnisten af håb i hjertet på dem, der søger fred i deres liv og giver praktiske forslag til emotionel og spirituel balance.