Avalon / Glastonbury Tor

Glastonbury Tor, foto af Lynne Newton

Avalon eller Ynys yr Afalon og Ynys Witrin som kelterne kaldte det, er legenden om den mytiske ø der lå der hvor byen Glastonbury og Glastonbury Tor ligger i dag i Somerset, England.  Den lå indhyllet i tåge og var usynlig.

Avalon var befolket af præstinder der tjente Gudinden, og den eneste måde at komme til øen på var med båd, og kun den person der fandtes værdig, kunne finde vej derhen.

I den almindelige virkelighed lå der på det samme sted et munkekloster, Glastonbury Abbey.  Idag er der kun selve tårnet af klosteret tilbage og det kaldes for St Michaels Tower.  Det kan man kan se på toppen af Glastonbury Tor.  Glastonbury Tor er en usædvanlig høj bjerghøj i et ellers ret fladt landskab og  i gamle dage troede  kelterne at højen eller Ynys Witrin var en portal til underverdenen.

Avalon  kaldes  for “æblernes ø”.  Æbler, der jo hedder ”aval” och ”afal” på de keltiska sprog.  Æble dengang stod bla for frugtbarhed, overflod og for Gudinden.  Avalon bliver dog også kaldt “Den lykkelige ø” eller  “Glasøen Avalon”.  Selve højen har også haft mange andre  navne;  det magiske bjerg, spiral slottet, gralsslottet, de dødes land, Hades, et invielsescenter for druider, et magnetisk kraft-sted, et center for gudinde og frugtbarheds ritualer,  for bare at nævne nogle.

Avalon er dybt flettet ind i myten omkring Kong Arthur, og det siges at det var fra Avalon han modtog det magiske sværd Excalibur også kaldt ”Sværdet i stenen”, og som han bla fik for at være Konge af begge lande, både over Avalon og over Britannien.

Det siges at Kong Arthur førtes til Avalon efter sine svære skader forårsaget af hans ærkefjende og uægte søn Mordred. Han blev der blev helbredt af sin halvsøster  Morgaine eller Morgan le Faye, og man mener at han stadig lever der og vil komme igen, til denne virkelighed,  den dag farerne  for alvor truer.

Andre siger at han og Dronning Guinevere blev begravet i et gravkammer på Glastonbury Abbey . Det siges at Munkene på Glastonbury Tor i 1184, da klosteret blev fuldkomment ødelagt,  fandt en grav med ligene af en mand og en kvinde og et magnifikt sølv kors.  De menes at være Kong Arthur og hans Dronning.  Man begyndte allerede i 1192 at restaurere klosteret og dermed også gravstedet, og i 1258 blev de flyttet til en sort marmorgrav af kong Edward 1, hvor de forblev til 1539.

I følge  forfatteren Malory, er dette citat skrevet på Arthurs`gravsten: Hic iacet Arthurus, Rex Quondam Rexque Futurus –  Her hviler Arthur, fremtidens konge  ( her lies Arthur, the Once and Future King.)  men gravstedet er forsvundet og med det også deres jordiske rester sammen med sølvkorset. ¨

Det siges desuden at Josef af Arimatea og Jesus fra Nazaret besøgte øen og Glastonbury  i Jesu ungdom. Josef vendte som gammel tilbage dertil  efter Jesu død sammen med Maria Magdalene.  De begravede Gralen der,  og  Josef byggede Storbritanniens første kirke på pladsen, som senere blev til Glastonbury Abbey.  I området er der en hellig tornebusk som kun blomstrer om vinteren omkring juletid, og som siges at komme fra Josef af Arimateas vandrestav. Der siges endvidere at han begravede kalken fra den sidste nadver, Gralen, ved  den hellige kilde som udspringer ved foden af Glastonbury Tor.

Glastonbury menes at være Jordens hjertechakra. Glastonbury er et kraftcenter og et knudepunkt for flere energiindstrømninger og energifelter der krydser hinanden og lever side om side. De forskellige energifrekvenser agerer side om side i forskellige niveauer og dimensioner. Mange mennesker tager på pilgrimsfærd dertil for at meditere og opleve de stærke energier på stedet.