Kristus – den store healer

Sendt

af
Asger Lorentsen
Den Gyldne Cirkel

 

Kristus har altid stået som den store healer. For de kristne kendes han især som den, der healede mennesker igennem
Jesus på en måde, hvor der ikke syntes at være nogen grænser for hans evner til at heale. Blandt mennesker, der lever i lysverdenerne omkring Jorden, kendes han som Kærlighedens Herre og som den, der er i stand til at heale alt på Jorden på grund af sin uendelige og universelle kærlighed. I engleriget kendes han som den kærlighedskilde, som de healende engle kan øse af, når de udstrømmer Guds kærlighed til menneskene. Vi vil nu søge at forstå Kristus i sin egenskab af healer udfra forskellige områder, hvor denne egenskab kommer til udtryk.

 

Kristus som foreneren af alle sjæle
Kristus har den opgave at formidle Guds kærlighed til alle riger. Han er således livgiveren, forløseren og foreneren. Den stærkeste udstrømning af denne kærlighed sker på det buddhiske plan, der er guddommens hjerteplan. Som formidler af Guds kærlighed giver han kærligt liv til alle mestrene på en sådan måde, at det kan beskrives, som om mestrene lever i hans aura. Alle mestre, uanset hvilken stråle de er på, bliver således opblødt af Kristi kærlighed. Denne kærlighed skaber helhed, forening, blødhed og omsorgsfuldhed, således at alle mestre lever og virker i Kristi grundklang, der således farver de bestemte kvaliteter og strålekombinationer, som de har indbygget i sig selv.
I forhold til menneskenes sjæle fungerer Kristus ligeledes som formidleren af guddommelig kærlighed. Dette betyder, at alle menneskers sjæle på sjælsplanet gennemstrømmes af Kristi kærlighed. Denne kærlighed giver sjælene liv og blødhed, og den hjælper sjælene til at forenes i menneskehedens sande broder/søsterskab. Det virkelige broder/søsterskab eksisterer således allerede på sjælsplanet som en gennemstrømning af den healende, opblødende og forenende
kærlighed. Uden Kristus ville vore højere selv have klarhed, men ikke så megen kærlighed. De ville have stilhed, men ikke så meget liv. De ville være i en tilstand af væren, men uden så megen dynamisk aktivitet. Det er udstrømningerne fra Kristus, der får sjælene til at interessere sig for at tage del i den store opgave at gennemstrømme de manifesterede riger med guddommelig kærlighed. Det er Kristi omsorg for menneskeheden, der får de indviede, der passerer sløret til de højere verdener, til at vende om og gå i Det Store Hvide Broderskabs tjeneste og således deltage i det netværk af hjælpere, som formidler guddommelig kærlighed og guddommelig visdom til menneskeriget.

 

Kristus som forløseren
I kristendommen er der skabt et dogme om frelse igennem Kristus. Bag dette dogme ligger en indre sandhed om Kristi evne til at forløse menneskenes personligheder. Ved egen kraft kan menneskene disciplinere det fysiske legeme, disciplinere eller tage afstand fra følelsesmæssige begær og til en vis grad kontrollere tankelivet. Ved egen kraft kan mennesket således gøre sig delvist immun over for smerte, gøre sig uafhængig af karma og gøre bevidstheden stille og harmonisk. Men først når den universelle kærlighed strømmer ind, kan selve personlighedens kerne forløses. Uden en Kristus på Jorden ville menneskene stoppe op i deres udvikling, når personlighedens kræfter ikke længere rækker. Døren til de himmelske verdener kan kun åbnes i kærlighed. Kristus skaber døren til kærlighedens riger, for Kristus er den, der mere end noget andet væsen på Jorden, formidler Guds healende og forløsende kærlighed.
Når Jesus og Paulus for 2000 år siden lagde så megen vægt på tro og overgivelse, var det, fordi de vidste, at Kristus nu nærmede sig menneskeheden som den healende forløser af vore personligheder. Og når Kristus i Johannesevangeliet gjorde opmærksom på, at ingen kommer til Faderen uden gennem ham/Guds kærlighed, så var det ud fra den forståelse, at der ikke er adgang til de højere verdener, før personligheden er opløst af Guds kærlighed. Menneskenes personlighed er som den gordiske knude, der er knyttet sammen af mekanismer, der låser hinanden fast. Menneskene kan således ikke frelse sig selv, og personligheden kan ikke frivilligt gå ind i et gudsrige, som kun kan betrædes af mennesker, der har mistet sig selv så meget, at selve personlighedens kerne, tærskelvogteren, er smeltet af kærligheden.
Kristus har påtaget sig en opgave som forløseren af alle gordiske knuder på Jorden. Det fordrer blot, at vi som personligheder bliver så mætte af os selv, så mætte at vore fastlåste mekanismer, så mætte af vore personlige ønsker og så mætte af vor stolthed, at vi uforbeholdent kan give slip og give over. Den dybeste bøn er således bønnen om at blive fritaget for den byrde, som det er at være et separat væsen, der har sin egen vilje og sine egne mål. Den dybeste overgivelse er at bede Kristus om at gennembryde den gordiske knude og at forløse personligheden så dybt, at vi bliver fuldt delagtige i Kristi udstrømmende liv og kærlighed, således at vi derigennem deler vort liv med Hans liv. Forløsningen kan således først fuldt ud gennemtrænge vort væsen, når vi intet søger for os selv, men er fuldt rede til at forenes med den kærlighed, der tjener verden uafhængigt af eventuelle omkostninger. Kristus repræsenterer således den kærlighed, der tør blive bundet i verden for at kunne forløse verden. Den, der vil miste sig selv i Kristi forløsende kærlighed, er således rede til at blive delagtig i Kristi Liv og i Kristi opgave som en tjener af Kristi mission i menneskeheden.
Når et menneske er tilstrækkeligt rede til at miste sig selv, vil den healende kristuskraft flyde ind i den gordiske knude og langsomt opbløde, løsne og forløse, således at mennesket gradvist frigøres fra personlighedens bånd og bliver mere og mere sjæl. Jo mere et menneske bliver sjæl, jo mere opdager det, at det tager del i den forening af menneskenes brødre og søstre, som skabes af Kristi Kærlighed.

 

Kristus som den fysiske healer
Kristus er arketypen af den fuldkomne healer på det fysiske plan. Da han healede gennem Jesus for 2000 år siden, oplevedes det som mirakuløst, fordi han demonstrerede evnen til at påvirke fysisk stof på en måde, der virkede ubegrænset. Den virkelige opgave bag disse såkaldte mirakler var at påvise, at kærligheden er den største kraft i verden. For kærligheden er der ingen begrænsninger. Hvis kærligheden er tilstrækkelig stærk, er alt muligt.
Når Kristus påkaldes til healing af menneskenes personlige legemer som det fysiske, det astrale og det mentale, virker han igennem sine healingsengle. Healingsenglene har evnen til at se, hvem der må hjælpes, og hvem der ikke må hjælpes i overensstemmelse med de kosmiske love. Når de healer, arbejder de først og fremmest fra sjælsplanet og
nedefter. De healer ved at sætte sig ind i sjælens grundvibration, forstærke denne og derved lade sjælens harmoni opløse disharmonier i personlighedens verden. Denne forstærkelse af sjælsindstrømningen forskyder sig således igennem personlighedens legemer. Det er således
primært tanke-følelseslivet, der heales, og kun i nogle tilfælde slår healingen igennem til fysisk helbredelse. Dette er årsagen til, at mange under en fysisk sygdom vil opdage, at der kan ske et pludseligt skift, hvor de bliver mere harmoniske, tilfredse, accepterende, bløde og medmenneskelige, selv om der måske ikke sker så store forbedringer i den fysiske sygdom.

 

At heale med Kristuskraften
Et menneske, der ønsker at heale som en formidler af Kristi healende kærlighed, må først og fremmest søge at komme i samklang med udstrømningen fra Kristus. I denne samklang kan man mærke den uendelige omsorg og kærlighed, som Kristus har for alle mennesker uden undtagelse og uden forskel. Når vi deler denne grundstemning i hjertet, kan vi føle, hvor meget Gud elsker menneskene, og vi kan føle, at det vigtigste er, at denne kærlighed bliver i stand til at gennemtrænge menneskenes verden. Uanset hvilket menneske vi møder, som lider, vil vi da mærke, at kærligheden til dette menneske ikke begrænses af menneskets eventuelle egoistiske egenskaber.
Når vi mærker, hvor stærkt ønsket fra kærlighedens verden er om at heale og forløse det menneske, som vi måtte ønske at hjælpe, så kan vi gøre vore hjerter og vort væsen så åbne for denne kærlighed, at vi kan se os som formidlere eller gennemstrømmere af dén healende vibration, der flyder igennem Kristi Hjerte, gennem vore sjæle og gennem vore hjertecentre. Når denne tilstand er nået, kan selve healingen foregå på en meget enkel måde som eksempel som følger:
Healeren kan bekræfte i sig selv:
“Kristus jeg stiller mig til rådighed for dig, brug mig.”
“Omslut, gennemstrøm og heal dette menneske.”
“Jeg healer med Kristi lys, jeg healer med Kristi kærlighed.”

 

Under selve healingen søges hele tiden en åbenhed for, at man som healer blot er en forlængelse af selve kærlighedsstrømmen. Eventuelt kan sætningerne gentages for at holde opmærksomheden. Men det vigtigste er at fastholde hjertets forståelse og følelse af, at Kristus elsker det menneske, som er ved at blive healet. Det er således følelsen af Kristi Kærlighed til et andet menneske, som skaber denne form for hjertehealing. Jo dybere denne følelse fødes af den levendegørende og healende udstrømning fra det guddommelige hjerte, jo dybere og mere permanent bliver healingen. Samtidigt søges der under healingen en frigjorthed fra healerens egne ønsker om at kunne heale og om, at dette menneske absolut skal blive healet. Dvs. at det overlades til Gud at være healeren, og det overlades til Gud at bestemme hvilken hjælp, det andet menneske skal få.