Fra Døden til et Nyt Liv… Genopstandelsen

Sendt

VINGER af
af Karen Bishop 9. juli 2009
www.whatsuponplanetearth.com

 

Emerging Earth Angels

VINGER

af Karen Bishop

 

Fra Døden til et Nyt Liv… Genopstandelsen – 09.07.09

Velkommen!

I sidste uge fik min far diagnosen akut leukæmi. Nu er han 81 år, og på sin 80årige fødselsdag hoppede han med faldskærm ud fra et fly, for som han sagde ”jeg er kun 80 år, jeg er ikke død!” I de sidste to år (han bliver 82 i august), er han blevet mere og mere træt og udkørt af det, som livet har tilbudt ham… meget ukarakteristisk for ham.

Han startede lige efter sin diagnose på en 5 dages behandling med kemoterapi… noget, han havde sag at han aldrig ville gøre, men hans ønske om at leve er stærkt. Kemoterapi behandlingen giver ham det ønskede ekstremt lave antal blodceller, om nogen over hovedet, hvilket helt sikkert har vasket ham ren, parat til endnu en gang at begynde på ny med et forhåbentligt nyt og sundt blod, der løber gennem hans årer.

Første gang han oplevede et pludseligt udbrud med alvorlige symptomer, checkede jeg ind på hans sjæle plan og var i stand til at se, at han forberedte sig på en opvågning… noget som virkelig ville gøre det muligt for ham at revaluere sit liv og gøre det muligt at se, hvad der virkeligt betyder noget. Men jeg havde aldrig troet, at hans opvågning ville gå så vidt. Jeg tror jeg græd en hel flod af tårer, da jeg iagttog hans rejse, følte en hjælpeløshed, jeg ikke kunne beskrive, eftersom jeg af spirit blev bedt om at holde afstand, samtidig med at jeg hele tiden vidste, at dette virkelig var i guddommelig og perfekt orden.

Jeg deler denne historie med jer, eftersom det er så utroligt vejledende i forhold til vores rejse hjem… i forhold til vores genfødsel ind i en meget ny virkelighed sammen med en meget ny oplevelse. De fleste af os har aldrig troet, at det ville gå så vidt. Vi kan have spekuleret på, hvorfor vi tilsyneladende var nødt til at lide så meget… hvorfor vi var nødt til at blive ’skrællet’ helt ren, for at kunne starte forfra… eller hvorfor tingene så ud til hele tiden at blive værre, før de forhåbentlig ville blive bedre. Og hvorfor vi bogstavelig talt var nødt til at føle os døde indeni.

Lige som min far, forbereder vi os på at begynde forfra igen. Og denne gang har vi ’skrællet’ så meget af, at vores livskraft kan have forekommet at være borte. Men lige som min far, vil vi blive født igen, og når vi åbner vores øjne, om end nok så langsomt, og begynder at se nyt lys, vil vi se et nyt lys fra meget nye øjne… øjne, som påskønner alt der er godt, alt der er kærlighed og alt der virkelig og med sandhed betyder noget.

Ligesom ved en 3D dødsproces, når vi krydser over, ankommer vi mange gange først til et sted, som vi har haft ømme minder om, da vi levede. Vi husker måske en speciel tid, sammen med en særlig person, et specielt sted, hvor vi havde en meget god og glad oplevelse, eller måske et tidspunkt, hvor alting var vidunderligt, parat til paradiset, som er unikt for hver eneste af os.

På denne måde har vi måske for ganske nyligt opdaget at vi længes efter at vende tilbage til en bedre tid, et bedre sted eller om at blive genforenet med en længe mistet soulmate. Vi kan have brug for vores enkle glæder fra fortiden, og dette er forventeligt, eftersom det er en del af dødsprocessen. Vi ønsker at gå tilbage til den oplevelse vi havde på jorden, der var åh, så rigtig, før denne massive overgang begyndte.

Det vil vi komme til.

Og det er allerede i gang med at ske nu.

Det, der er ankommet for nyligt, er langsomt ved at komme ind i vore ’rum’. Og det nyankomne kan være energier fra en fortid, der var bedre… energier, som vi engang kendte, men som vi ikke var i stand til at fastholde på det tidspunkt (eftersom vi indvilgede i at forlade dem og flytte os ind i vores roller i forhold til at hjælpe til i ascension processen)… men nu kan vi virkelig fastholde disse overordnede energier fra fortiden. De er endnu engang vendt tilbage til os, som store gaver vi kan tage til os og ankerkende, at de nu er her for altid og at vi aldrig mere vil skilles. Vi bliver genfødt ind i en ny virkelighed, som vi selv har skabt, og det er virkeligt forbløffende. Vi kan komme hjem nu, og vi kan komme hjem til en ny jord, hvor glæde findes i overflod og lidelse holder op med at eksistere… hvor kærlighed altid er til stede og hvor alle vores behov med lethed bliver mødt… hvor vores hjerter kan åbne sig helt op og hvor vi kan omfavne hinanden endnu engang, idet vi endelig mødes på en meget ny og ”anden side”.

Jeg ved at dette er sandt, fordi det er sket for mig. Og når det sker for mig, vil det virkelig ske for os alle på et eller andet tidspunkt.

Der forekommer også utrolige healinger nu. VI BLIVER ALLE SAMMEN givet muligheden for at se grundigt på de energier inden i os, der er nødt til at forsvinde, falde til ro eller i det mindste blive bragt op til højere vibrations niveauer. Vi bliver kærligt givet muligheden for at forandre os og for at vokse, for at undersøge os selv og for at tillade upåagtede energier at opholde sig i en anden dimension… en dimension, som vi for nylig har forladt. Disse energier kan ikke eksistere i den himmel, som vi nu er i, eller snart kommer til at bo i. Men dette er en yndefuld proces, idet vi villigt og næsten ivrigt giver slip på dem, for at kunne bevæge os videre. Utrolig ynde og støtte omgiver os, efterhånden som vi giver slip på disse energier. Og englene er over alt.

Soludbruddene er igen vendt tilbage, efter et toårigt fravær, og formørkelserne er her også. Men vid, at det ikke er soludbruddene, der endnu engang bringer lyset ind. Før i tiden, bombarderede soludbruddene regelmæssigt planeten og skabte meget bevægelse i vores ascension proces. De har i de sidste to år været fraværende, fordi vi nu rummede meget mere lys inden i os selv, og vi havde ikke længere brug for denne ydre drivkraft. Vi var nødt til selv at rumme lyset. Vi var nødt til at nå dybt ind i os selv og blive de engle, som vi oprindeligt kom her for at være.

Soludbruddene er nu igen vendt tilbage, fordi vi virkelig er bestået. Vi hidkalder dem nu; eller lyset ankommer snarere indefra end den anden vej rundt. Det er i virkeligheden ikke så vigtigt omkring soludbrud, eller noget det andet. Mange af os har forhåbentligt virkelig lært at det ydre ikke skaber en tilstand indeni. I begyndelsesfaserne af ascension processen, var skabelse udefra meget mere almindelige, men ikke nu. Vi behøver ikke at ønske lindring eller hjælp ovenfra, eller andet, fordi vi nu har udviklet os til et punkt, hvor vi selv er dem ”ovenfra”. Vi behøver ikke være afhængige af eller vente på ydre omstændigheder for at bestemme vores virkeligheder. Vi rummer nu selv lyset og kraften.

Så, på denne måde er det altid op til os. Jo, vi har haft tider, hvor vi har ventet, men vi ventede ikke på at noget skulle komme ovenfra; vi ventede på at tilstrækkeligt mange af os blev parate indeni.

Vi tilkaldte soludbruddene endnu engang, fordi tiden nu var inde. Vores meget nye himlen på jorden var blevet parat til at blive født, og dette nye ekstra lys vil helt sikkert hjælpe til. Mirakler findes igen i overflod. At være stille og i fuldstændig overgivelse kan bringe nærmest alting til os, og vi føler måske ikke engang at det var vores egne ideer. Vores sjæle planer sætter ganske afgjort ind.

At opleve mørke og ubehagelige energier, der tilsyneladende ikke ser os, respekterer os eller værdsætter os, er ganske enkelt indikationer på, at vi ikke længere hører til i disse ’rum’. Vi bliver sparket ud. Tiden er inde til at forsvinde. Eftersom vi er de kærlige og givende sjæle, som de fleste af os er, ville vi uden tvivl blive der for altid, hvis ikke tingene blev gjort så ubehagelige for os. På højere sjæleniveauer, siger disse tilsyneladende mørke energier farvel til os og hjælper os i høj grad på vores rejser.

Igen, på samme tid ankommer nye og vidunderlige energier nærmest én ad gangen. Lige så langsomt kommer de ind i vores virkelighed, krydser over den dimensionelle grænse, forbinder sig med os med stor ømhed og med en fuldkommenhed, som vi måske aldrig har kendt til. Vi bygger nu den nye himmel. Den bliver stykket sammen. Den er her virkelig, og hvis vi tillader os selv at åbne op, overgive os og virkelig give slip og komme af vejen, vil vi føle fryd, taknemmelighed og ærefrygt som tager pusten fra os… ind imellem de følelsesmæssige tårer!

Jeg kommer ikke til at skrive VINGER i de næste 10 til 14 dage, da jeg for en tid vil være i Californien sammen med min far. I mellemtiden så vid at vore brødre og søstre åbner nye døre for hver eneste af os, og vi vil helt sikkert opdage os selv holde hinanden i hænderne og skabe et meget nyt gitter, efterhånden som vi fortsætter med at bevæge os videre. Idet solhvervet havde succes med at rykke ascension trinet op med rode under os, vil det trin på ascension stigen som vi boede på, snart blive beboet af dem, som er blevet rykket op. Efterhånden som denne proces skrider fremad, vil mange af os blive frigjorte, så vi kan flytte os op på vores egne meget nye trin, i en meget ny virkelighed.

www.emergingearthangels.com

Med masser af kærlighed og taknemmelighed,

Karen