At Eje Vores Nye Kraft… At Skabe Det Liv, Vi Har Drømt Om

Sendt

VINGER af
af Karen Bishop 5.12.09
www.whatsuponplanetearth.com

 

Emerging Earth Angels

VINGER
af Karen Bishop

 

At Eje Vores Nye Kraft… At Skabe Det Liv, Vi Har Drømt Om – 05.12.09

Velkommen!

Denne uge bevægede vi os ind i den næste fase i forhold til at skabe vores himmel på Jorden, og jeg var nødt til at kluk le, eftersom dette manifesterede sig på nogle meget mærkelige og interessante måder. I starten var jeg en smule perpleks, og herefter en smule irriteret over de pludselige forandringer i energien, men efter jeg forstod, hvad der skete, kunne jeg virkelig begynde at le. Jeg vidste med sikkerhed, at vi helt selv skabte denne seneste energi, men for en tid var jeg ikke helt sikker på, hvad i alverden det var, vi havde gang i!

I weekenden den 28. og 29. ankom der mere ny og højere vibrerende energi til os. Det kunne mærkes som den nu almindelige smerte i ben og fødder (eftersom vi stadigvæk skaber jordforbindelse med den nye Jord), smerter nederst i ryggen, smerter i bihulerne eller i ansigtet, overstadighed (jeg kunne ikke holde op med at grine), måske en følelse af at være fuld eller svimmel, symptomer på influenza og behov for en lur eller at sove.

Lige herefter, kan det have været virkeligtsvært at sove, og nogen anspændthed eller tæthed kom snart herefter. Eftersom vi forbereder os på at skabe en ny himmel på Jorden, begynder vi også at leve og være i de højere vibrationer. På denne måde, selv om vi måske ikke er opmærksomme på det, har vi nu lettere ved at skabe. Og som altid, skaber vi ganske enkelt hurtigst gennem de overbevisninger, som vi rummer inden i os selv.

Så, vi flyttede altså ind i et nyt ’rum’, og vi vidste på vore sjæleniveauer eller højere selv-niveauer, at tiden var inde til at få det liv som vi har drømt om, og på denne måde flyttede vi ind i et nyt ’rum’ med at ”overtage ledelsen over vores liv”. Vi startede på fasen med at eje vores egen kraft, så på nogle måder kan vi have følt os mere kraftfulde, mere selvsikre, herskere over vore egne ’rum’, og nu helt sikkert have ”instruktør” stillingen i vores nye virkelighed og nye liv.

Den morsomme og måske forvirrende del kom som følge af vores pludselige holdning omkring det at ”leve i vores egen virkelighed”. Eftersom hver eneste af os ser tingene gennem vore egne specifikke filtre eller opfattelser af virkelighed, eller snarere vore specifikke gaver eller bidrag til helheden, så er det, det vi greb fat i og sendte en masse af vores energi ind i.

Så, vi kan derfor have haft kommunikationer med andre, som ganske enkelt ikke hørte os, eller vi hørte måske ikke andre, eller vi var måske ikke enige i eller bare nogenlunde forstod, hvor andre kom fra. Det var som om alle levede i deres egne virkelighedsbobler, eftersom hver eneste af os ganske pludseligt greb fat i vores egen brik eller opfattelse, og holdt så fast i den, at vi på det tidspunkt ikke kommunikerede eller forbandt os med de forskellige energier, der var omkring os.

Det, der skete var, at vi flyttede ind i det nye ’rum’, hvorfra vi skaber vores egen virkelighed… den virkelighed, vi har drømt om… og vi indgød så meget energi i den, eftersom dette nye ’rum’ lige var ankommet… at vi ”blev for overbelastede”. Vi fik for ’meget af en god ting’, så at sige. Og på denne måde, kan denne nye situation i nogen grad have føltes som mørke, eftersom vi kan have tænkt, at vi så ting som i virkeligheden ikke skete, eller endda manifesterede ting som kom fra vores frygt eller oplevelser, som vi havde været vant til i fortiden. Lagt dertil, kan adskillelse altid føles som mørke og eftersom vi er adskilte fra hinanden i denne tid, fordi vi er urokkelige i vore egne filtre eller bidrag, føltes tingene virkelig meget mærkelige. Op og ned, op og ned… denne proces har nu i nogen tid ikke været en problemfri sejlads!

(Men der er også et andet aspekt i forhold til hvilke som helst følelser omkring mørke. Vi begynder endelig at indtage vors bestemte områder, som jordens nye forvaltere, og efterhånden som vi får mere og mere jordforbindelse, frigiver vi naturligt alle mørkere og tættere energier, som ligger dybt inde i jorden. Disse energier er ikke inden i os, men inden i jorden, og de er meget gamle. På denne måde rejser de sig derfor som et stille sky og begynder at flyde op og ud, og vi føler måske virkelig at de passerer igennem os.)

Så altså, vi oplevede rent faktisk vore egne særlige tankegange. Med andre ord, så skabte vi det, vi troede på var sandt. Jeg fik en dag frokost på et lokalt spisested, og ”ejeren/kokken” og jeg begyndte at snakke sammen. Han spurgte om, hvad jeg lavede, og jeg fortalte ham at jeg er spirituel forfatter. Han fortsatte så med at fortælle mig, at han var ret god til at fornemme hvilket stjernetegn mennesker havde, eftersom han kunne læse deres energi. Han fortalte, at jeg var vægt eller vædder (jeg er tyr). ”Hmmmm…” svarede jeg. Han spurgte derefter, vor jeg var vokset op. ”Syd Californien” fortalte jeg ham. Han sagde at jeg virkelig rummede energien fra én, der elskede stranden (jeg tog sjældent til standen i alle de år, jeg boede der, eftersom stranden var meget langt væk!) Han så tingene fra sin egen specifikke kasse.

Mit næste stop var i en ny bank, idet jeg havde brug for at åbne en ny konto (en bank som ville acceptere den fremmede valuta, som nogle af jer så kærligt har sendt til mig). Jeg tænkte på vejen ”I dag kunne jeg virkelig godt tænke mig at kommunikere med nogle anderledes energier, som virkelig kan se mig”. I processen med assistenten for den nye konto, brugte hun forbløffende lang tid med at komme til at kende mig. Hun bed endda mærke i mine kæledyr, hvilke nye aktiviteter som er på vej, hvordan jeg havde det med banker og hvor mange børnebørn jeg har! ”Kender du alle dine kunder så godt?” spurgte jeg hende. Hendes opmærksomhed omkring mig var ekstraordinær. Jeg havde også tidligere den dag tænkt på, at jeg igen kunne tænke mig at være involveret med heste. ”Gæt engang?” sagde denne usædvanligt kærlige og venlige kvinde begejstret til mig, efter vi var færdige. ”Fordi du åbner en ny konto hos os i dag, får du en tøjhest som gave!” En oplevelse af virkeligheden i forhold til min tankegang.

Lagt dertil, fordi vi ser tingene gennem vore egne specifikke filtre, kan vi opdage at vi fortæller hinanden ”Nej, dette sker af denne grund”, imens en anden vil sige ”Nej, det sker i virkeligheden af denne anden grund.” På denne måde, kan vi opdage at vi har ejendommelige sammenstød med andre, eller endda at de ignorerer dem vi er, eller hvad vi forsøger på at fortælle dem. Det ser ud til at vi sidder fast i vore egne kasser med vore egne individuelle virkeligheder, eftersom denne nye energi opmuntrer os til at påtage os vores egen kraft og være sande i forhold til hvem vi er og hvad vi handler om. Dette er manifestationer i forhold til at vores egen kraft vender tilbage.

Oplevelsen af mørke kan foregå i forhold til denne nye fase, når vi møder en energi der holder meget fast i en lavere vibrerende opfattelse eller måde at styre hans/hendes energi. Dette skaber de nu helt almindelige sammenstød i energierne, der er følgerne af en hurtigt vibrerende energi, som kommer i kontakt med en energi, der vibrerer meget langsommere. Så, selv om vi nu er i denne nye verden, og vi har lagt en anden verden langt bag os, er der stadigvæk mange niveauer eller trin i denne nye verden, som gør plads til forskellige overbevisninger og opfattelser.

Eftersom vi nu træder ind i det nye område, hvor vi omsider begynder at skabe endnu engang, kunne jeg tænke mig at tage fat på noget som nu er forbi, men som også stadigvæk kan påvirke nogle af os. Personligt føler jeg, at denne situation har været så dyb for mange af os, at det er nødvendigt at anerkende/bekræfte den endnu engang.

Da vi oplevede ”fiaskoen” med den oprindelige ascension plan, og da tingene i så lang tid tilsyneladende gik helt forkert, ramte det os virkeligt på vore sjæleplaner. Mange af os ankom til denne planet med det eneste (sjæle) formål at udruge og opleve ascension planen, eller snarere at hjælpe planeten med at hæve hendes vibration, så vi alle kunne starte forfra endnu engang, og herefter blive genfødt ind i et meget nyt univers, efter vi havde genoprettet denne her.

Alt det, der eksisterer på vore sjæleplaner, går dybt. Meget dybt. Sjæleplaner kommer fra det inderste i vores væren og eksistens, og tilsidesætter altid alle andre skabelsesformer. Vi har i meget lang tid gået med denne plan dybt begravet i vore hjerter. Vi har foretaget beslutninger i vore liv, alt imens vi vidste og forventede at tingene ville vise sig på en bestemt og særligt måde. På denne måde stolede vi med hver fiber af vores væren på, at tingene var i guddommelig og perfekt orden. Vi var blevet skruet sammen til dette resultat, og vi gav det alt vi havde, fra det øjeblik vi blev født. Vi forestillede os aldrig, at tingene ville ende, som de gjorde.

Mange af os er stadigvæk rystede over resultatet. Vi har endnu ikke helt tilpasset os. Vi er stadigvæk i chok og slingrer fra adskillelsen af verdenerne, og fra den forandring der er i planen, som vi var så sikre på ville lykkes. Vi kom trods alt fra overalt i universet og med stor repræsentation, og de fleste af os er gamle sjæle, som har været omkring i æoner af tid. Vi er mestre og gamle vismænd i forbindelse med at skabe og opleve, og lagt hertil den massive mængde af sjæle, som har deltaget, var fiasko på denne måde ikke engang taget i betragtning.

Så vi gik derfor videre og stolede på og vidste, at vores spirituelle vejledelse ville holde os på sporet og producere et resultat, som vi forventede. Nogle af jer, som har været mine læsere i en tid, kan måske huske at jeg for et par år siden i kort tid var gift for første gang. Jeg var specifikt blevet fortalt, hvordan og hvad der ville ske, selv om jeg oprindeligt var i tvivl. Mine guider var ubøjelige, og som tingene foregik i begyndelsen, viste det sig at de havde ret. Som de fleste af jer ved, holdt det ikke. Jeg blev så fortalt af mine guider, at de ”forregnet sig”. Selvom jeg aldrig kommenterede det i mine skrifter, idet jeg ønskede at respektere min partners privatliv, rystede denne oplevelse min tro på min spirituelle vejleding, og det tog mig en tid at komme tilbage og at komme ’op på hesten igen’. Denne forklaring er den samme, i forhold til det meste af alting, som er sket i de sidste to eller tre år, og selvfølgelig i forhold til ascension planen. På vore sjæleplaner, ”forregnede vi os”. På denne måde gav de tilsyneladende brudte løfter, og resultater som i sidste ende hørte op, mening.

Jeg deler denne historie med jer, fordi jeg ved at så mange af jer har oplevet det samme. Vi gjorde det, vi ganske enkelt ”vidste” var rigtigt, og så udeblev det resultat, som vi forventede med hver eneste fiber af vores væren. Så, nu er vi her ved vores meget nye drejning på vejen… ved en meget ny begyndelse. På denne måde kan vi stadigvæk tøve med at hoppe i, igen, at begynde at ønske, at begynde at skabe og at stole på at tingene denne gang vil være anderledes. I de sidste to eller tre år har mange af os alene kendt til mørke, smerte, at blive skubbet rundt, at det meste af alting tilsyneladende gik galt og til at ”vente”.

Eftersom vi nu oplever vore tankeganges virkeligheder, og eftersom vi måske stadigvæk føler os negative, kyniske og helt sikkert i en rille hvor vi er vant til ubehagelige oplevelser (eftersom det er det eneste vi har oplevet de seneste år), så ved vi nu at vi kan ønske at være opmærksomme på, hvad det er vi forventer der sker. Så at det vi nu atter skaber, er det vi forventer. Hvis vi kan være blide ved os selv, hvis vi atter kan lære at stole/tro, hvis vi kan forstå, at vi atter ejer vores kraft som aldrig før, og allervigtigst, hvis vi kan finde sammen med vore brødre og søstre for at sikre en storslået skabelsesoplevelse, tror jeg på at vi virkelig kan finde vores nye himmel på Jorden.

Så det der skete for ganske nyligt, er at vi gearer op til igen at kunne skabe, men vi griber så hårdt fat, at vi er i fare for at skabe det i en ’kasse’, uden tanke for andre eller kommunikation med dem omkring os. Dette vil forsvinde med tiden. Vi kan ikke skabe denne i nye virkelighed, medmindre vi forener os med vore brødre og søstre og forener vore energier og talenter.

I forhold til adskillelsen af verdenerne, har nogle af os også oplevet store forandringer i vores udkomme i forhold til hvem, vi ville ende sammen med, og selv der, hvor vi ville opholde os eller hvordan tingene ville se ud for os. Vi havde i sidste ende forudbestemte partnere i denne fase af planen. Den fase, hvor vi endelig opdagede os selv vi det lovede land, eller i vores himmel på Jorden. Men planen skabte nogle resultater, der var ’forregnede’ i forhold til hvem der ville være vore partnere, hvilket også kan have ændret sig. Som koret i en musical kommer vi nu på linje med nye og anderledes ting, og med nye og andre mennesker, alt sammen afhængigt af, hvem der landede på denne anden side. Planen forandrede sig på grund af at vi alle har vores frie vilje. Så nogle af vore forudbestemte partnere krydsede derfor ikke over sammen med os, og de valgte at forblive låst fast; de var for ødelagte eller for overbelastede af udfordringerne som ascension processen skabte, eller de voksede ikke eller udvidede sig ikke som de havde planlagt.

På denne måde blev vi herefter givet helt nye ”endelige” partnere. Disse nye partnere eller forbindelser er ikke desto mindre stadigvæk meget intense og meget dybe. Men eftersom så meget forandrede sig i allersidste øjeblik, eller øjeblikket for den endelige adskillelse af verdenerne, sprang visse sjæle bogstavelig talt over kløften i det allersidste øjeblik. De greb fat for livet, og nu har de meget at indhente. Disse sjæle lever i øjeblikket på den dimensionelle grænse, og langt væk fra vores rækkevidde, men med tiden vil vi forene os med dem i fuldkommen helhed… i løbet af to år, eller snarere i 1012. Fordi de krydsede over i det allersidste øjeblik, må mange af dem først fuldføre deres sjælemanuskripter, før de er frie til at opleve deres himmel på Jorden og herefter på alle måder slutte sig sammen med os.

Da jorden nu er på hendes rette plads i kosmos, er vi også på vores retmæssige pladser. Så, selv om der har været så meget forandring og omstrukturering og store bevægelser, på grund af alle de pludselige forandringer, kommer tingene for alvor på linje, omend på nye og anderledes måder. Vore nye og rette partnere vil endnu engang åbne vore hjerter. De har de nøgler, som kun de kan holde for os. Og når de rækker ind i selve kernen af vore hjerter, vil vi opleve en glæde, en begejstring, en lettelse og en taknemmelighed som det næsten er umuligt at beskrive.

Så, vi skaber nu fra vore hjerter. Vi følger vore hjerters veje, selv om det ikke giver mening. Vi kan vide med fuldstændig sikkerhed, at hvis vi tillader vore hjerter at vejlede os og lede vejen, vil vi i sidste ende opleve vores himmel på Jorden i de kommende tider.

www.emergingearthangels.com
Med masser af kærlighed og taknemmelighed,

Karen